Historie

Motorbådklubben Amanda blev grundlagt ved stiftende generalforsamling afholdt på Tornøes Hotel d. 3. maj 1977.

22 personer mødte op til generalforsamlingen, hvoraf de 17 meldte sig ind samme aften.

De første år var lidt omtumlede, da vi ikke havde noget fast tilholdssted. Møder blev derfor afviklet i Mødestedet og fester blev afholdt skiftende steder, bl.a. i Kerteminde Roklub.

I 1983 forærede Odense Staalskibsværft os et skur, der stod på Guldkysten på Lindø. Huset blev flyttet i påsken 1983 og via salg af garantbeviser til medlemmerne, fik vi penge til istandsættelse af huset samt indkøb af inventar.