Amanda Sejl og Motorbådsklub

Scroll ned og se nyheder m.m. 🙂
Bliv Medlem

Den 7. marts havde vi en rigtig hyggelig aften med Leif, der har boet på Romsø med sin familie og alle dyrene i mange år. Han fortalte om livet på Romsø i gamle dage og nu. Aftenen startede med at vi fik en herlig skipperbøf med tilbehør, ”Uhm” hvor smagte den godt. Leif havde en masse flotte lysbilleder fra Romsø, både sommer- og vinterbilleder han selv har taget. Han fortalte om fastboende, sommergæster, dyrelivet, vegetationen og jagterne som er nødvendige for at bestanden af vildt, ikke tager overhånd og bliver for indavlet Efterfølende blev der spurgt flittigt til hans fortælling. Han blev bl.a. spurgt, om det ikke af og til var lidt ensomt at bo på Romsø, hvad han ikke syntes det var. Han fortalte også hvordan projektet med Romsøbåden og bygningen af samme, var forløbet. Han er en god fortæller. Aftenen sluttede med en god kop kaffe og hovedet fyldt med livet, som det har været på Romsø

Program for efteråret/vinter 2017/18

Lørdag den 28. oktober kl.14.00. Standeren tages ned: Derefter lidt hyggeligt samvær. Kl. 18 serveres grillet, gris som er sponsoreret af Aarslevgård. Du tager selv tilbehøret med. Tilmelding i klubben.

Lørdag den 4. november kl. 10.00. lørdags cafeen starter: (håber der er nogen der vil hjælpe). OBS. OBS. Kig i den store kalender om huset er udlejet.

Søndag den 19. november kl. 10.00. Skovtur: Vi mødes ved skovpavillonen i Kerteminde. (En lille dram er god til turen). Efterfølgende spiser vi vores medbragte mad i klubben.

Tirsdag den 21. november. Generalforsamling: Spisning kl. 18.00 og generalforsamling kl. 19.00. klubben giver maden. Tilmelding til spisning i klubben senest den 15 november.

Søndag den 26. november kl. 15.00. kransebinding: kom og lav dig en dørkrans, adventskrans eller lav et juletræ af hønsenet. ( materialer kan købes eller tag med hvad du har ). Pris ?

Onsdag den 6. december kl. 19.00. Julebanko: Der serveres gløg og æbleskiver. Klubben gi´r.

Lørdag den 16. december kl. 13.00. Julefrokost: Maden kommer udefra. Spændende hvad vi skal have. Pris? Tilmelding i klubben senest den 9 december.

Mandag den 1. januar 2018 kl. ?. Nytårsparole: Vi ønsker hinanden godt nytår og siger tak for året der er gået.

Tirsdag den 16. januar kl. 18.00. Foredrag med spisning: Kom og hør Danmarks mest eventyrlystne familie. Pris for spisning og foredrag kr. 50.00. Tilmelding i klubben senest den 10 januar.

Februar: Bowling i Munkebo og torskespisning. Tider og priser bliver opslået i klubben.

Foredrag: Lars Simonsen og hans kone Suzi og deres to børn, Tiuri på 7 år og Liva på 5 år, tog ud på verdens længste ekspedition i kajak. 7300 km. fra København til Istanbul.
Med udgangspunkt i dette fantastiske eventyr, fortæller Lars, med en utrolig livsglæde og humor. Han fortæller røverhistorier og viser flotte billeder og videoer. At vende det til noget positivt, når man mister alt. Om parforholdets udfordringer, undervisning af børnene, samt mentale og fysiske tilstande på godt og ondt, og glæden ved det simple liv og de fantastiske oplevelser.
Oplevelsen af sæler rundt om kajakken i Danmark, gennem 274 sluser ned igennem Europa, kæmpe bølger i Middelhavet og kryds fra Italien til Grækenland, uden land i sigte på over 90 km.

NYT 🙂

Spille-aftener i klubhuset torsdag i lige uger, kl. 19,30

Billard, dart, brætspil eller hvad vi lige har lyst til.

Mød op til nogle hyggelige aftener 🙂